tirsdag den 30. december 2014

Tilbageblik på året der gik

2014
Det ville være at lyve at sige, at 2014 har været et helt igennem fantastisk år. Det har været et blandet år med mange gode og nogle mindre gode oplevelser.

Det var året hvor:
...en rigtig god og meget dygtig kollega blev fyret pga en forfærdelig og helt misforstået sag.
...inklusion, ny skolereform og nye arbejdstider for alvor satte i gang = en meget stor udfordring for lærere, børn og forældre
...jeg besluttede mig for at gå på deltid (fantastisk med en ugentlig mandagsfridag (;-)))
...vores kirke for alvor skrumpede ind og fik nye lokaler i en baptistkirke på Nørrebro
...vi havde dejlige vinter-, -efterårs og -påskeferie oplevelser med familie og venner
...Rebekka blev konfirmeret, og vi havde en skøn, skøn dag for hende
... vi holdt fantastiske fødselsdage (til Lottes tøseaften delte vi vores bedste barndomsminder, til Adeas fødselsdage havde vi solskinsvejr i 4 dage i streg og kusinerne fra Odense var med, til Kristians fødselsdag var vi ved Marbæk Strand, indtil det blev tordenvejr sammen med fam. Ploug. Efterfølgende grillede vi i haven og spiste under markisen på terrassen i silende regnvejr, mens det buldrede og bragede og børnene dansede regndans i haven. Til Simones fødselsdag holdt vi py-party for alle pigerne i hendes klasse og familie og venner imponerede med deres kundskaber til: "Den store bagedyst" Ligeledes fejrede vi min søster Mettes 40 år!! En dejlig dag i Odense)
....mange i vennekredsen rundede de 40 år (;-)) (5 dejlige og meget forskellige 40 års fødselsdage har vi været til fra august-november)
....vi havde de skønneste dage i sommerhus på Lolland Falster (Marielyst) i Pinsen i strålende solskin og sommervejr (Møns Klint, Knuthenborg Safaripark, cykleture, is og strand/badeture)
.....vi havde tropisk sommer og havde skønne ferieoplevelser i Harzen og på Framnäs
.....Adea startede i 1.klasse og Simone rykkede op på mellemtrinnet i 4.klasse
....Adea blev en superlæser!!
....Simone spillede to numre til sin første klaverkoncert
...Simone lærte at stå på hænder
...Simone scorede klart over middel i alle kategorier i den nationale test i matematik
...Adea blev en "slå vejrmølle" ekspert
....jeg endelig fik en diagnose i forhold til, hvad der er galt med min ryg: Gigt i rygsøjlen. Jeg mødte fantastisk dygtige ryg- og gigtlæger på Gentofte hospital, der tog mig seriøst og for første gang gik jeg hos en fysioterapeut, der gav mig øvelser, der virkede mod de smerter, jeg har i ryg og primært balder.
....jeg kom ind i en god rytme med løbetræning, styrketræning af min ryg og Pilates.
...Kristian tog en lederuddannelse (mini MBA)
.... december var mere proppet med gode julearrangementer end nogensinde før med familie og venner pga vores tidlige afrejse til Thailand
....vi havde helt fantastiske og unikke rejseoplevelser sammen som familie i den nordlige del af Thailand og på øen Koh Mak
...Adea (næsten) lærte at svømme (;-))
... Adea lærte at snorkle

Jeg takker af hjertet fordi, du var en del af mit liv i 2014!! Både i tider hvor livet var hårdt og også i tider og stunder, hvor livet var godt og til tider fantastisk at leve! (;-)) (;-)) (;-))

Hav et brag af en aften!!! Godt nytår!!!!! (;-))


Ingen kommentarer:

Send en kommentar